Sådan dokumenterer du dine kilder, så teksten kan tåle gennemlæsning

De fleste begynder med at samle links, pdf-filer og noter i en mappe. Det virker, indtil du skal finde ud af, hvor en bestemt oplysning kom fra. En kildelog er et enkelt dokument, hvor hver oplysning får sin egen linje: hvad der står, hvem eller hvad der er kilden, og hvornår du fik fat i den.

Jeg anbefaler fire kolonner. Første kolonne rummer selve påstanden, anden kilden, tredje datoen for din læsning eller samtale, og fjerde en status. Status kan være bekræftet, enkeltkilde eller uafklaret. Det lyder tørt, men det er netop den tørhed, der redder dig, når du tre uger senere skal skrive en scene og ikke kan huske, om årstallet stod i referatet eller i en samtale.

Opret loggen, før du begynder at læse alvorligt. Hvis du venter, ender du med at rekonstruere den bagefter, og rekonstruktion er præcis det tidspunkt, hvor fejl sniger sig ind.

• Én oplysning pr. linje
• Skriv altid datoen for din læsning
• Giv hver linje en status

Ikke alle kilder vejer lige. Spørg dig selv, hvor tæt kilden stod på begivenheden, hvorfor den eksisterer, og om den har en interesse i, at du tror på den. En årsberetning er skrevet for at præsentere en organisation fra dens bedste side, og et vidne kan huske ærligt og alligevel forkert.

Jeg beder ofte kursister om at placere hver kilde på en enkel skala: førstehånd, andenhånd eller videregivet. En førstehåndskilde er den, der selv var til stede eller selv har skrevet dokumentet. Andenhåndskilden refererer. Er du i tvivl om, hvilken kategori en kilde hører til, så skriv det i loggen i stedet for at gætte.

Vurderingen behøver ikke være lang. To linjer pr. kilde er nok, men de to linjer skal være ærlige. Skriv også, hvad du ikke ved om kilden, for det er ofte dér, den næste research-opgave gemmer sig.

• Hvor tæt stod kilden på begivenheden?
• Hvilken interesse kan kilden have?
• Kan oplysningen bekræftes andetsteds?

Når du citerer fra et dokument, så notér sidetal, afsnit eller tidsmarkering med det samme. Gem en kopi af materialet, hvis det er tilladt, og skriv i loggen, hvor kopien ligger. Netsider ændrer sig og forsvinder, og en henvisning til en adresse, der ikke længere virker, hjælper ingen.

Behold forskellen mellem ordret gengivelse og din egen opsummering. Sæt anførselstegn i dine noter om ordlyd, og lad være med at blande dem sammen med parafraser. Mange fejl i længere tekster stammer fra noter, hvor skribenten ikke selv kunne se, om en sætning var citat eller sammenfatning.

Skriv også dine spørgsmål ned undervejs. Et spørgsmål, du ikke har tid til at forfølge nu, kan blive afgørende senere, og det er trættende at skulle genopfinde det fra hukommelsen.

• Notér side, afsnit eller tidspunkt
• Adskil citat og parafrase i noterne

En solid længere tekst skelner mellem tre ting: det, du kan dokumentere, det, flere kilder bekræfter, og det, du kun har fra én person. Jeg bruger tre farver i loggen, men du kan lige så godt bruge tre ord. Pointen er, at du kan se hullerne, før læseren gør.

Enkeltkildeoplysninger er ikke forbudte, men de skal behandles anderledes. I selve teksten kan du tilskrive dem tydeligt, så læseren ved, hvem der siger hvad. Skriv aldrig en påstand som fast fakta, hvis den hviler på én erindring, der ikke er prøvet mod andet materiale.

Når du har markeret alt, kan du tælle. Mange kursister opdager, at fortællingens bærende scener hviler på de svageste linjer. Det er ubehageligt, men også præcis det, du har brug for at vide, mens du stadig kan nå at undersøge sagen.

• Dokumenteret, bekræftet, enkeltkilde
• Tilskriv enkeltkilder åbent i teksten

Når din tekst går til redaktionel gennemgang, skal en anden kunne følge dit spor. Det betyder, at loggen skal være læselig for en person, der ikke har siddet ved dit skrivebord. Brug samme betegnelser hele vejen, og skriv fulde navne på kilder første gang, de optræder.

Aftal med din læser eller redaktionelle vejleder, hvilke oplysninger der skal kontrolleres først. Tal, datoer, navne og stavemåder er de mest oplagte, men også fortolkninger af årsag og virkning fortjener et ekstra blik. Jo tydeligere du har markeret usikkerhed, desto hurtigere kan gennemgangen gå.

I undervisningen øver vi netop dette: kursisten afleverer en kort tekst sammen med sin kildelog, og en anden deltager forsøger at finde belæg for tre tilfældige oplysninger. Det er en enkel øvelse, og den ændrer, hvordan man noterer.

Vælg en tekst, du allerede er i gang med, og opret en kildelog til den. Gå de første ti oplysninger igennem, og find ud af, hvor hver af dem kommer fra. Du vil sandsynligvis opdage, at et par af dem ikke har et klart ophav. Det er helt normalt og er netop nyttigt at opdage nu.

Næste skridt er at give hver oplysning en status og vurdere kilden med et par linjer. Brug en halv time pr. omgang, ikke mere. Rutinen skal være let nok til, at du faktisk gør det, hver gang du læser noget nyt til projektet.

Til sidst læser du loggen igennem og stiller dig selv ét spørgsmål: hvis nogen bad mig bevise den vigtigste påstand i teksten, kunne jeg så åbne dokumentet og pege på svaret?

• Opret loggen i dag
• Gennemgå de første ti oplysninger
• Stil kontrolspørgsmålet til sidst