Hvordan får jeg et citat godkendt uden at miste min tekst?
Det spørgsmål får vi oftest om interview: skal kilden læse citatet først, og hvad sker der, hvis hun vil ændre det? Her er en redelig arbejdsgang.
5 min. læsetid
Spørgsmålet, der kommer hver gang
Næsten alle, der begynder på kurset, stiller det samme spørgsmål, når vi når til citater: skal den, jeg har interviewet, have lov til at læse det, jeg skriver? Svaret er hverken et rent ja eller et rent nej, og det er netop derfor, spørgsmålet fylder så meget.
Jeg er Jesper, og jeg har lavet interviews og dokumentarisk research i mange år. Min erfaring er, at frygten sjældent handler om selve godkendelsen. Den handler om kontrol: man er bange for, at en kilde kan trække sin tekst tilbage, så fortællingen falder sammen, eller at man selv ender med at skrive noget, man ikke kan stå inde for.
I dette indlæg tager jeg spørgsmålet fra to sider, nemlig hvad der er redeligt over for kilden, og hvad der er redeligt over for læseren. Begge hensyn kan holdes, hvis du aftaler spillereglerne i tide.
Godkendelse er en aftale, ikke en ret
Der findes ingen regel, der siger, at en kilde automatisk skal godkende sine citater. Der findes til gengæld god skik: at du er tydelig om, hvad du bruger samtalen til, og at kilden ved, hvad hun siger ja til, før optageren tændes.
Derfor begynder jeg altid med at spørge, hvordan citaterne skal behandles, og jeg siger højt, hvad jeg selv foreslår. Nogle kilder vil gerne se deres ord, andre ikke. Det vigtige er, at aftalen er sagt klart og gælder begge veje, så ingen bliver overrasket senere.
På kurset øver vi netop denne indledende samtale. Det lyder småt, men en afklaret aftale i starten sparer dig for de ubehagelige telefonopkald, hvor en kilde i sidste øjeblik vil have alt omskrevet.
- Sig, hvad samtalen skal bruges til
- Aftal citatgodkendelse, før du optager
- Notér aftalen skriftligt, også kort
Hvad kilden må se, og hvad hun ikke må styre
Min tommelfingerregel er at skelne mellem citat og fremstilling. Kilden kan få lov at se sine egne ord, så hun kan rette en misforståelse eller en forkert talværdi. Hun skal ikke have lov til at omskrive, hvad hun mener, bare fordi det nu lyder ubelejligt.
Hvis en kilde vil ændre en faktuel fejl, er det en hjælp. Vil hun trække en udtalelse, hun faktisk kom med og som er væsentlig for historien, er det en anden sag, og her må du som skribent træffe en redaktionel vurdering.
Du viser ikke hele din tekst til kilden. Du sender citaterne i deres sammenhæng, så hun kan se, hvad de bruges til, men ikke hele fortællingen med dens øvrige kilder. Det beskytter både dig og de andre, du har talt med.
Når kilden vil trække sit citat tilbage
Det sker, og det er værd at forberede sig på. Først lytter du: nogle gange ligger der en ægte bekymring bag, fx at et navn eller en detalje kan genkendes. Den slags kan ofte løses ved at justere, hvordan citatet præsenteres, uden at ændre indholdet.
Hvis kilden insisterer, og citatet er afgørende, kan du tjekke din optagelse og dine noter og vurdere, om udtalelsen er afgivet på en måde, der gør den brugbar. Hold dig til aftalen fra starten, og vær ærlig om, hvad du kan og ikke kan gå med til.
Det vigtigste er, at du aldrig opfinder eller blødgør et citat for at få fred. Hellere en tynd passage end en sætning, som kilden aldrig har sagt.
- Lyt til den egentlige bekymring
- Tjek optagelse og noter før du svarer
- Ændr aldrig ordene for at få fred
Sådan skriver du aftalen ind i din arbejdsgang
Jeg anbefaler en fast rytme. Før interviewet afklarer du rammerne. Under interviewet optager du og noterer tidspunkter ved vigtige udsagn. Efter interviewet renskriver du de citater, du agter at bruge, og markerer, hvilke der eventuelt skal forelægges.
Når du sender citaterne, så sæt en rimelig frist og skriv tydeligt, hvad du beder om svar på. Det gør kilden tryg, og det gør din egen tidsplan realistisk. Gem både udsendelse og svar, så du kan dokumentere forløbet, hvis nogen senere spørger.
I vores skriveøvelser får du en enkel skabelon til at holde styr på netop dette, så du ikke må huske det hele i hovedet midt i en travl redigeringsfase.
Små vaner, der gør dig troværdig
Troværdighed bygges af mange små valg. Du citerer ordret og markerer klart, hvornår du omskriver. Du fjerner fyldeord med måde og aldrig, så meningen skifter. Du fortæller læseren, hvis en udtalelse er givet under særlige vilkår.
Læg også mærke til, hvordan du bruger citatet. Et godt citat bærer en følelse eller en iagttagelse, som din egen tekst ikke kan. Et dårligt citat gentager bare, hvad du lige har skrevet. Spørg dig selv, hvad citatet tilføjer, før det får plads.
Det er den slags dømmekraft, vi træner i forløbet om interview og citater, med eksempler, du selv skriver, og feedback fra en redaktionel vejleder.
- Citer ordret, markér tydeligt hvis du omskriver
- Behold citater, der tilføjer noget nyt
- Gem aftaler og svar fra kilden
Svaret på det hyppigste spørgsmål er altså, at godkendelse er en aftale, du laver i tide, ikke et automatisk krav. Vis kilden hendes egne ord, hold fast i fremstillingen, og skriv aldrig et citat om for at undgå ubehag. Med en klar arbejdsgang bliver samtalen om citater kortere, og din tekst står tydeligere.